Jeg har lavet en vældigt ambitiøs kærlighedskontrakt med mig selv, for 2014.
På et hidtil ukendt niveau for mig, har jeg sluppet et virkeligt rigidt selvdestruktivt mønster ved navn Onslow. Den anden side af Onslow hedder Shakti, hun er det feminine aspekt af livskraften, – selve livets, skaberkraftens, dybeste passionerede impuls. Mit kald.4

Ikke så mærkeligt at lukke hende ned med en Onslow. Det var engang nødvendigt at lukke ned for mit dybeste potentiale, mit lys, for at overleve i verden.
Min kærlighedskontrakt sætter fokus på kærligheden til alt det jeg dybest set er – således at jeg kan følge min mere og mere insisterende impuls til videregivelse, uden at lade mig distrahere af Onslow.  Han mener det jo godt, den kære mand, han tror bare jeg kan dø af det, men jeg forsikrer jer for, at jeg kommer til at leve mere end nogensinde.

På årets første dag vågnede jeg en smule angst. Nu var det faktisk nu. 2014 var ikke længere et ambitiøst projekt, det var faktisk….nu. Tænk om jeg failede big time. Oh smerte ved at svigte mig selv…men ved i hvad? Selvom jeg måske kommer til at snuple ( I Onslow) af og til, så kender jeg Shakti, og hun bliver stærkere for hver dag jeg puster til ilden.

Mit kald. Jeg har noget på hjerte. Jeg har virkeligt noget på hjerte. På den ene side arbejder jeg helt konkret med det, sætter tid af, laver noter, planer, aftaler.
På den anden side åbner jeg mig igen og igen for det der folder sig ud, dybt, dybt indefra.

Mens jeg skriver dette, er jeg så fyldt med taknemmelighed at der er noget nær nedsmeltning i mit hjerte og tårer i mine øjne. Jeg har den mest inderlige følelse af at være forenet med den dybeste mening med mit liv.

Det er stort.

Jeg inviterer jer snart til nogle små foredrag/ fortællinger, om netop det at finde hjem til sin dybeste identitet, ved at ‘gå vejen’ igennem ( ikke udenom) livets udfordringer og kriser.
I kommer til at høre meget mere, men første gang bliver 23. februar, en søndag eftermiddag en times tid på Frederiksberg.

Jeg vågnede denne morgen, på årets fjerde dag, forundret, med følelsen af forening og forvarsel på noget virkeligt sandt og fint. Jeg huskede nattens drømmebilleder. Shakti. Og Moderen. To aspekter af mit indre feminine, livskraften, forenet, sammensmeltet som to nøgne kroppe i kærlig omfavnelse. – Det maskuline, min animus ( min elskede mand Frank), var lige ‘gået ud for at hente noget’ i drømmen.

Det maskuline; bevidstheden, klarheden, målrettetheden, handlekraften, har hentet noget og bragt det hjem til mig, her i formiddag.

Jeg sad og lavede planche, brainstorm, på budskabet i mine kommende foredrag/ fortælle- seancer.
Der voksede noget frem af det jeg lavede, helt af sig selv! Pludselig kunne jeg se det!
Når jeg har lavet rækken af mine foredrag, så er mine kommende gruppeforløb OG min bog lavet samtidig. Overordnet. Det er EN proces. TAK. TAK. TAK.

Når jeg slipper Onslow, så brænder en kreativitet så intenst at jeg ligger vågen om natten og smiler, mens ideerne vælter ind.

2014, jeg elsker dig.

Kh Shakti.