Vælg en side

-Og ammehjerne.

HELT blanko i bøtten. Tom og hul som ekkodalen. Kom nu Gitte! NU SKAL DER LEVERES, DU VILLE BLOGGE IKKE SANDT?

Jo, det ville jeg gerne.

Nej, der skal ikke leveres en s.k.i.d.

Det er min blog, i kan bare lade være med at læse den ( der står alligevel ikke noget 😀 )

Er det ikke fantastisk som der ikke skal mere til, før ‘en af mig’ står klar med pisken, janteloven og alverdens skrækscenarier,- du ved, bare for en sikkerheds skyld?

Som i  sørg nu for at have et klogt, varmt, sjovt og inspirerende budskab! Du kan da ikke bare… Og du MÅ altså også lige… Pas nu på! Du risikerer!

Hvad risikerer jeg egentlig?

Offentlig stening. Ydmygelse. Afvisning. Hån. Udelukkelse fra fællesskabet. Mindst!

Det lyder sørme ikke rart.

Men der er noget der er ENDNU værre!

Tænk, hvis ikke jeg turde give mig plads til at være alle dem jeg er! Det ville i sandhed være en spændetrøje.

Hvornår lægger du bånd på dit unikke udtryk?