Må din tante, mor & far, chefen og naboen godt læse alle dine statusopdateringer på Facebook? Hvor mange dunkle og dybt interessante hemmeligheder- om dig selv-går du og gemmer i kindposen?

Du har bare ikke behov for at dele ‘alt’ med alle? Fint. Fair nok.

-Men…har du nogen gange et lille bitte ønske om ‘bare jeg dog turde være mere mig selv…bare jeg turde virkeligt vise hvem jeg er, -og stå ved det!’
Har du sådan en lille længsel?
Hvad pokker er det, der forhindrer dig?

Jeg og en veninde sad lige og delte et par hæmoride-historier over maskin-kaffen her til morgen. Vi kom ind på, hvem, hvornår, hvordan og hvorfor at visse sider af os bliver parkeret, sat på standby eller nærmest slået ihjel i visse sammenhænge.

Der er noget der tyder på, at det ofte er vores aller nærmeste familie, der ‘må vide’ mindst.
Ikke om hæmorider, men om hvem vi dybest set er, i vores inderste sjæl.
Mon ikke vi har flere ting til fælles, end vi går rundt og bilder os ind?
Gad vide hvor banale vores issues dybest set er, hvis vi beslutter at åbne godteposen?
Gad vide hvordan humøret ville være efter frokosten i kantinen, hvis vi viste hinanden hvem vi virkelig er?

Hvad kan der ske?

Lur mig, om ikke det handler om mangels på anerkendelse, værdsættelse og kærlighed.
Lur mig, om ikke det handler om frygten for eksistentiel ensomhed, meningsløshed, overvældende ansvar, kaos, død og ødelæggelse.

Jeg har mødt så mange mennesker, der sætter pris på min ærlighed og mit mod til at udstille mig selv på Facebook, dele personlige ting og gøre plads til at åbne for dèt der ellers ikke bliver talt så meget om.

‘Gitte, lav en blog eller skriv klummer eller sådan noget’…det gør jeg så…men det gik op for mig, at de fleste ting jeg har skrevet så bramfrit om, har været i lukkede grupper, med kategoriseret publikum.

Jeg har gransket og undersøgt frygten for at ‘go public’…
-Og hvad er min blog uden dèt der dybest set er mig?

Ok, confession time:

Ud over at være en Pæn og Høflig Forstadsfrue, Gift og Mor til To, kommende IT-Kompetence Klovn og Afsindigt Arbejdssøgende, – så er jeg også Hende med Hæmoriden. Så længe det varer. Jeg skal nemlig snart sige farvel til min fine lille tilbygning ( R.I.P)

– Forøvrigt affødte venindesnakken over morgenkaffen et par historier der gjorde, at jeg ikke bare føler mig som den eneste i verden med Ufrivillig Udestue…for jeg skal da lige love for at der er nogen der har prøvet det der er værre!

Jo, nu skal i bare høre:
Der var èn der engang havde en flænge i anus der gav så mange problemer at hun måtte til en specialist og ha’ blokket ringmusklen ud! Det var ikke rart.

Nå men…når nu vi alligevel ikke når længere over kaffen i kantinen, end til at kradse i kadavret og vores mystiske gevækster når det går virkeligt højt, så bare forestil dig et øjeblik, hvordan det ville være at dele noget mere af dig.

Hvad kan der ske?
Hvad ville der komme frem?

Èn tur rundt om bordet, alle lægger en sveske på disken:

*Hej, jeg hedder Berit.
Jeg drømmer om at kysse andre damer.

*Hej, jeg hedder Jørgen.
Jeg har haft et årelangt hash-misbrug.

*Hej, jeg hedder Gustav.
Jeg føler mig ensom.

*Hej, jeg hedder Anne-Dorte.
Jeg er rigtig bange for at blive afvist.

*Hej, jeg hedder Cindy
Jeg går til bondage hver tirsdag.

*Hej, jeg hedder Magdalene.
Jeg ryger i smug.

*Hej, jeg hedder Karen.
Jeg har silikone-kasser.

*Hej, jeg hedder Conrad.
Min kone og jeg er biseksuelle.
( vi dusker nabokonen…sammen 🙂 )

…sikke nogle frygtelige mennesker alle sammen!
SKYD DEM!
Hvad er din hemmelighed?

Kys.

Hej alle sammen.